Hundetræning

Tim Børgesen har hundetræning og hvalpemotivation på lukket bane, det er søndage kl. 13 på den gamle sportsplads mellem Stoense og Snøde.

Pris 1000 kr. for et år fra 2/10 – 1/10 -2024 (nøgle udleveres, så man frit kan bruge arealet.)

Her er hvad han selv skriver:

Der tages udgangspunkt i den enkelte hund og førers træning situation. Uanset om man træner rally, agility, specialklubbernes programmer eller hyggetræning, er det altid vigtigt at have hundens udelte opmærksomhed. Der vil blive arbejdet med kontakt, med at motivere hunden og med leg og legetøj som belønning. Klikker kan anvendes efter eget valg.

Husk en masse små, bløde godbidder og hundens favoritlegetøj.

Jeg selv har 10 års erfaring som IPO hundefører i Schæferhundeklubben, hvor spor, lydighed og forsvarsarbejde indgår. Jeg har to grå schæferhunde, Coffey og Bailey, som jeg træner med til daglig.

Alle er velkomne, bare mød op, dog vil det være en god idé at ringe til Tim først. Tim kontaktes på tlf. 40 27 44 77.